Status på graviditeten: indlæggelse

Denne uge har været MEGET speciel, og bestemt ikke som vi nogensinde havde ønsket eller forestillet os. Mandag var jeg nemlig nødt til at tage hjem fra klinikken, fordi jeg havde det skidt. Jeg havde haft kvalme siden søndag aften, og min mave strammede på en træls måde. Da jeg kom hjem og lagde mig i sengen kom der enormt mange plukkeveer, som tog til i styrke og interval. Jeg havde desuden menstruationslignende spændinger/ømhed i underlivet. Efter et par timer besluttede Henrik og jeg derfor at ringe til sygehuset, som bad os komme hurtigst muligt.

Hvad jeg ikke har fortalt her på bloggen er, at vi også var på sygehuset for tre uger siden pga. de samme symptomer. Dengang fik vi dog lov til at tage hjem efter 4 timers observation, og Henrik og jeg havde derfor nok regnet med, at det ville gå på samme måde denne gang. Vi pakkede lidt frugt og en mobiloplader og kørte mod fødestuens akutmodtagelse, hvor vi blev mødt af en sød jordemoder.

Det gik dog ikke som vi havde regnet med eller håbet på denne gang, for efter en observationsperiode på et par timer og 2-3 skanninger af min livmoderhals, vurderede lægerne, at jeg skulle indlægges og have vehæmmende medicin. Årsagen var, at jeg havde flere plukkeveer i minuttet, som var fuldstændige regelmæssige og med let smerte/ømhed. Derudover kunne man se på skanningerne, at livmoderhalsen udvidede sig en smule, når plukkeveerne kom, og de turde derfor ikke sende mig hjem.
Det var et stort chok for mig, og jeg begyndte at græde ved beskeden om, at jeg skulle have medicin. Tanken om, at jeg måske var ved at gå i fødsel, havde jeg ikke rigtig tænkt på før nu, og lægen og jordemoderen blev pludselig ret alvorlige, da de fortalte mig, hvad det kunne ende med, hvis ikke de gjorde noget ved det. Udover at få vehæmmende medicin igennem et drop i hånden i 48 timer, skulle jeg have 2 steroidindsprøjtninger i låret med 24 timers mellemrum. Dette var for babyens skyld, så hans lunger kunne blive modnet hurtigere i tilfælde af, at han skulle blive født snart. Denne besked var endnu værre end den første. Tanken om at babyen skulle komme ud og få sådan en hård start på livet, kunne jeg næsten ikke bære. Henrik og jeg krammede, holdt hinanden i hånden og håbede på det bedste. Henrik var den bedste støtte for mig, og jeg kunne ikke have ønsket mig nogen anden end ham ved min side. Omkring klokken 01 natten til tirsdag blev vi flyttet fra fødeafdelingen til vores egen stue på afdeling Y1, hvor vi kunne sove. Vi fik desuden af vide, at vi skulle regne med at være indlagt i mindst 2-3 døgn.

De kommende dage gik fint, og jeg responderede rigtig godt på medicinen. Der var kun nogle få plukkeveer i løbet af de 48 timer, jeg fik vehæmmende medicin. Henrik var hos mig stort set hele tiden, kun afbrudt af et smut på skolen og en tur hjem og pakke lidt tøj. Igår aftes fik jeg så taget droppet ud af hånden, og så skulle vi observere hvordan min krop havde det uden medicinen. I morges omkring kl. 06 vågnede jeg så desværre med hyppige plukkeveer. De var uden smerte, men kom hvert 3-4 minut. Jeg blev ked af det og bange, og jeg vækkede Henrik, som igen var så sød til at kysse mig og holde om mig, og bare være ved min side. Sygeplejerskerne blev orienteret, og de gav mig nu to stikpiller i håb om at kunne standse kontraktionerne. Dette havde dog ikke den store effekt, men jeg fik sovet i halvanden time mere, hvilket nok var meget godt for kroppen. Kl. 10 i formiddags blev jeg skannet, både for at tjekke til babyen og selvfølgelig for at se, hvordan min livmoderhals havde udviklet sig de sidste par dage. Til vores store lettelse var livmoderhalsen slet ikke blevet forkortet, og den så ikke længere ud til at reagere på plukkeveerne. Babyen havde det fortsat rigtig godt, og lavede masser af spjæt og gymnastik inde i maven. Vi fik ekstraordinært lov til at få et par 3D billeder af hans ansigt med hjem. SÅ SØDT <3

Lægerne evaluerede på mine skanninger sammenholdt med mine nuværende symptomer, og omkring kl. 11.30 fik vi beskeden om, at vi kunne blive udskrevet og komme hjem. Der er fortsat ingen forklaring på mine hyppige plukkeveer, men så længe der ikke er smerter, og at livmoderhalsen eller barnet ikke er påvirket af det, er det ok at jeg har så mange. Jeg fik dog besked på at sygemelde mig fra klinikken indtil jul, og desuden holde mig i ro. Plukkeveerne vil sandsynligvis fortsætte, men måske falder de lidt til ro, når jeg ikke er så opmærksom på dem herhjemme. I næste uge skal vi til kontrolskanning, så nu krydser vi fingre for, at livmoderhalsen ikke bliver påvirket i mellemtiden. Der er stadig lige under 3 måneder til til termin, så selvom barnet vil have en god chance for at overleve, vil det være meget tidligt og hårdt for ham at blive født nu.

Det var lige en lang opdatering på min graviditet. Vi håber, at vi kan holde det på et stabilt niveau, og at babyen bliver inde i maven et godt stykke tid endnu. Tak fordi I læste med!