torsdag den 5. september 2013

Lang cardigan


Jeg ønsker mig en lang og varm cardigan her til efteråret og vinteren. Jeg havde egentlig forelsket mig i Acnes "Raya" model, men da jeg mærkede på den i dag, synes jeg faktisk den kradsede lidt. Er der nogen af jer, der har den? Derudover synes jeg måske at 2000 kr. er lige lovligt mange penge at bruge på en cardigan for mit vedkommende. Jeg fandt dog et godt alternativ fra Selected Femme til 599 kr. Den er helt vildt blød og kradser ikke, så jeg tænker lidt, at det er den jeg skal gå efter i stedet for.

Egentlig havde jeg forestillet mig, at jeg skulle have en mørkegrå lang cardigan, men den fra Selected findes umiddelbart kun i sort, så det må jeg nok nøjes med. Sort er heldigvis altid en sikker vinder! Jeg forestiller mig, at den bliver perfekt at bruge udover noget stramt tøj, når maven begynder at vokse for alvor, og så kan den jo bruges igen til næste år også - win win!

2 kommentarer:

  1. Jeg har købt den grå Acne Raya og den er såååå blød! Elsker at have den på. Samtidig har jeg fået så mange komplimenter for den, også fra folk som ikke aner hvad Acne er, og jeg synes virkelig det vidner om, hvad godt, lækkert, enkelt design kan. Varme anbefalinger herfra. Jeg bruger den netop over stramme sorte kjoler her i min graviditet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du heldig! Jeg ville helt klart også helst have købt den fra Acne, hvis pengene havde været til det. Men jeg er nu også ret glad for den fra Selected, som jeg endte med at købe :) Den er virkelig også blød og varm :)

      Slet